katrine bondes danseskole

Instruktør Team: Julie Westergaard

julie kopi

Min karriere som danser og sidenhen underviser startede fra barns ben af. Jeg startede til standard og latin dans allerede som 3-årig. Det er i denne stilart jeg har mine danserødder, og det er her, jeg har opnået flest resultater på konkurrenceplan. Jeg har bl.a. vundet Danmarksmesterskabet utallige gange og har som største resultat i Latin fået en 3. plads ved WMC (World Medalist Championship) som det eneste danske par i finalen.

Op igennem årene mærkede jeg en lyst til at udvide min dansehorisont og dette gjorde, at jeg udover standard og latin også udforskede andre stilarter, heriblandt disco, hiphop, show, m.fl. som jeg også turnerede i. Den tiltagende erfaring som alsidig danser har tilvejebragt, at jeg udover konkurrencedansen har været med på mange forskellige shows landet over. En af mine større bedrifter var i 2011, hvor jeg var professionel danser i TV-programmet, “Vild med Dans”. Her dansede jeg sammen med skuespilleren Thomas Voss.

Jeg startede som underviser og danse-instruktør for 8 år siden. Jeg har i alle årene undervist forskellige aldersgrupper og genrer, bl.a. disco, hiphop, voksendans, showdans, mv. De mange år som danseinstruktør har gjort mig til en erfaren underviser, og jeg finder enorm stor glæde ved at undervise, da jeg føler, at jeg på den måde, kan give noget af min glæde ved dansen videre.

For mig har dansen altid betydet noget særligt. Dans og danseundervisning har for mig, altid været utroligt givende på mange fronter, og dansen er en kunstart, jeg aldrig vil være foruden.

Julie er tilknyttet danseskolen, og vil være fast gæste-instruktør.